Go to content

Klima- og Bæredygtighedsudvalg

Opgaver og kommunikation omkring klima- og miljømæssige tiltag samt enkelte sociale områder varetages af Klima- og Bæredygtighedsudvalget (KB-udvalget), der i 2025 bestod af adm. direktør John Rasmussen, bæredygtigheds- og kommunikationsmedarbejderen, den marketingsansvarlige samt sekretæren for direktionen.
KB-udvalget er den daglige drivkraft, der har fokus på at handle fremfor kun at berette om vores grønne tanker og intentioner. Vores handlinger skal være båret af, at det giver mening, og der skal ligge valideret data og relevant information til grund for vores beslutninger om ESG-orienterede tiltag.
Medarbejderne i Popermo har mulighed for at indsende forslag og ønsker til bæredygtige tiltag til KB-udvalget via en Teams-kanal, og KB-udvalget afholder løbende møder, hvor de forholder sig til indkomne emner. Der vil i dette udvalg fortsat arbejdes med et skarpt fokus på ESG-punkterne. Der vil også være fokus på både intern og ekstern kommunikation af vores aktiviteter og tiltag – således kan vi øge bevidstheden om mulighederne ved den grønne omstilling både hos vores medlemmer og hos vores medarbejdere.

Brun markering.png IT‑sikkerhed og digital operationel robusthed

IT‑afdelingen arbejder løbende på at sikre stabil og sikker drift af vores IT‑systemer gennem vedligeholdelse af både IT‑systemer og politikker, retningslinjer og kontroller for informationssikkerhed og IT‑risikostyring. Personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler under GDPR. 
Alle medarbejdernes arbejdsgange og viden indgår som en vigtig del af vores IT‑sikkerhedsindsats, og der gennemføres et fortløbende awareness‑træningsprogram for medarbejderne.
I 2025 har vi desuden arbejdet med at styrke den digitale operationelle robusthed i henhold til kravene i DORA‑forordningen, herunder governance, cybersikkerhed, dokumentation og rapportering.

Håndtering af hardware

Håndtering af elektronisk hardware er en del af vores arbejde med IT‑sikkerhed. I forbindelse med bortskaffelse af elektronisk affald har vi fokus på, at eventuelle personfølsomme data destrueres forsvarligt, hvor vores egen IT‑afdeling fungerer som første kontrol.
I 2024 indgik vi et samarbejde om aftagning af elektronikaffald. Vi prioriterer genanvendelse af hardware, hvor det er muligt, og vi vurderer i første omgang, om udstyr kan genbruges, eller om det skal afvikles gennem salg. Hardware, der ikke kan genanvendes, bortskaffes som elektronisk affald.
Vores samarbejdspartner sikrer en cirkulær håndtering af materialerne og fungerer som sidste kontrol for, at data er fjernet fra bortskaffet hardware. I 2025 havde vi ingen afhentninger af elektronisk affald og dermed ingen CO₂‑udledning fra denne aktivitet.

B9: Egen arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed

Registrerede arbejdsulykker (pkt. 41a)
År 2025
Antal
0
Frekvens
0
VSME-tabel 34: B9 - Egen arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed.
Arbejdsrelaterede dødsfald (pkt. 41b)
År 2025
Som følge af arbejdsskade/-ulykke
0
Som følge af arbejdsrelateret dårligt helbred
0
VSME-tabel 35: B9 - Egen arbejdsstyrke: Sundhed og sikkerhed.