Ny ansat til ESG-indsats
Med et ønske om at styrke vores bæredygtighedsindsats blev der primo 2025 ansat en bæredygtigheds- og kommunikationsmedarbejder. Der har derfor i 2025 være et øget fokus på vores ESG-områder samt vores placering på EPSIs Bæredygtighedsindeks.
I forbindelse med en implementering af ESG-strategiarbejde vil den nye ansatte naturligt være involveret, da denne vil være den bærende aktør på nye aktiviteter. Derudover er medarbejderen helt naturligt inkluderet i Popermos Klima og Bæredygtighedsudvalg som beskrives under Organisering af medarbejderne.
Digital fakturahåndtering
Som et led i en total omlægning til digital fakturahåndtering pr. 1. januar 2026 er der siden marts 2025 sket en gradvis omlægning til digital fakturahåndtering via programmet Continia Document Capture.
Systemet sender automatisk fakturaer rundt i huset til godkendelse hos relevante medarbejdere, og der er på den måde også 100 % sporbarhed i forhold til, hvem der har været involveret i de forskellige processer.
Den digitale fakturahåndtering har også givet bedre mulighed for at præcisere poster for bedre datahåndtering, bl.a. i forbindelse med CO₂-regnskabet, da der bl.a. er hurtigere adgang til bilag m.v.
Helt konkret betyder omlægningen også en reduktion i papirforbrug.
Vi sparer omkring 480 stk. papir (svarende til et ringbind) om måneden. Det er 2,4 kg papir, og på et år bliver det til omkring 29 kg papir eller ca. 5.760 ark papir, svarende til beskedne 0,02 kg CO₂. Det er ikke på CO₂-målingen, at dette skaber en stor forandring, men det er en fysisk og synlig forandring, der kan mærkes i bogholderiet.
Aftale indgået om nyt kernesystem
I juni 2025 indgik Popermo officielt en aftale, i en pulje med to andre forsikringsselskaber, om at skifte til et nyt kernesystem, der skal implementeres over de næste 2,5 år.
Det er en stor proces både at sikre sig, at det nye system virker efter hensigten, migrere data og undervise medarbejderne i det nye system. Der vil derfor de næste 2,5 år være allokeret betydelige ressourcer til dette projekt – et projekt, der skal være med til at sikre Popermo i fremtiden.
Det nye kernesystem er samtidig en stor investering og vil naturligt fremgå i CO₂-regnskabet, ligesom det vil medføre en stigning på vores Klimatransitionsplan.
Opdatering af Pixibog
I Popermo har vi en Pixibog for medarbejdere omhandlende vores ESG-arbejde. Denne er oprindeligt udformet i 2021 for at give eksisterende og nye medarbejdere et indblik i det strategiarbejde, der pågik på daværende tidspunkt. Pixibogen er desuden et redskab til at inddrage og engagere medarbejderne i ESG-arbejdet. Pixibogen er i 2025 blevet opdateret, så den nu kan give et indblik i, hvad vi har sat i gang, og hvor det fremtidige arbejde bevæger sig henad.