Go to content
Popermo har finansieret skovrejsningen, men jorden ejes af et ungt par, der bor på ejendommen – begge biologer. Jf. aftalen er de forpligtet til at opretholde skovens tilstand og drive skoven. Det anslås, at 8,1 hektar blandet skov binder omkring 56,7 tCO2 om året, men CO2-reduktionen er ikke medregnet i vores regnskab da jorden ikke ejes af Popermo Forsikring.

Skoven er nu lidt over to år gammel, og den vokser rigtig fint. Der er forskel på væksten forskellige steder i skoven, og dette er helt i tråd med, hvad man forventede, da skoven blev rejst. Nogle områder er vådere end andre, og der er også forskel på lysindfaldet. Det betyder bl.a., at der kan være stor forskel på højden af de samme arter på forskellige steder i skoven.

Etablering af Folkeskove

Popermo giver hvert år deres medarbejdere julegaver, og i den forbindelse vil vi også gerne bidrage til samfundet omkring os. Dette lader sig gøre, da vores leverandør af julegaver har indgået et samarbejde med Growing Trees Network Foundation, der arbejder for sikring af grundvandsressourcer, klimasikring og CO2-reduktion via etablering af Folkeskove. For hver julegave doneres der ét træ til danske folkeskove.
I julen 2025 donerede vi således 51 træer til Folkeskov i Danmark.

B6: Vand

Vandudtag (pkt. 35)
År 2025
Samlet for alle lokationer
287,29 m3
Fra lokationer i områder med mangel på vand (højt vandstress)
0 m3
VSME-tabel 23: B6 – Vand.
Vandforbrug (pkt. 36)
År 2025
Samlet for alle lokationer
287,29 m3
Fra lokationer i områder med mangel på vand (højt vandstress)
0 m3
VSME-tabel 24: B6 – Vand.
Da Popermo ikke er en produktionsvirksomhed, antages det, at vores vandudtag og vores vandforbrug er det samme.