ESG-modellen for 2026
Vores række af ESG‑aktiviteter kan kategoriseres på forskellig vis. Nogle tiltag er begivenheder, der opstår eller tilrettelægges, varer i kort tid og ender umiddelbart efter uden nogen længerevarende målbar effekt. Andre tiltag sættes i værk med forhåbningen eller forventningen om, at der kommer en klima‑ eller miljømæssig effekt på kortere eller længere sigt. Nogle tiltag kræver aktiv handling, og andre tiltag arbejder i stilhed som et bagvedliggende parameter.
Vi arbejder løbende på at forbedre vores indsatser og initiativer, og vi oplever, at vi i stigende grad har behov for at søge inspiration og sparring udefra. Hertil skal det også med, at vi i vores arbejde med at nå vores målsætninger om 40 % CO₂‑reduktion inden 2030 i stigende grad kan se et behov for at lægge et pres på vores leverandører, da vores eget interne forbrug ikke kan nå målet om en reduktion på 40 % alene.
Vores aktiviteter for 2026 er i første omgang nedenstående emner, som her ses i ESG‑modellen, og som i det efterfølgende uddybes.