Scope 2
Scope 2 indeholder indirekte emissioner fra vores energiforbrug, f.eks. varme-, damp-, køle- og strømforbrug. Vi har eget solcellesystem knyttet til vores domicil, og dette reducerer det strømforbrug vi rapporterer på. Selvom der løbende er kommet flere medarbejdere, og dermed også flere arbejdsstationer til, er der sket et fald i vores udledning på scope 2 på hele 39 %, hvilket er meget positivt.
I slutningen af 2025 er vi desuden overgået til certificeret grøn strøm for at bidrage til nedbringelsen af vores CO₂‑udledning.
Vores strømforbrug påvirkes også af de ladestandere, der står på vores parkeringsplads. Ladestanderne ejes og drives af vores samarbejdspartner Base2Charge, men de er koblet på vores elmåler. Derfor trækker vi de kWh, som bruges af eksterne parter, fra i vores CO₂-regnskab.
Scope 2 udledte i 2025 9,02 tCO₂e, hvilket svarer til under 1 % af Popermos samlede udledning. CO₂-udledningen faldt fra 2023 til 2024 med 19 % og var i 2024 14,88 tCO₂e. Vi kan se, at udviklingen på scope 2 helt generelt er støt faldende, hvilket er en rigtig fin tendens.
Diagram 4: CO2-aftryk for scope 2.