Go to content

Miljø og klima

67dc195ff015d_67dc1958cbb9f_Mørk gul streg.png

Biodiversitet og biologisk opretholdelse

Blomsterflora

Popermo etablerede i 2023 rækker med vilde blomster mellem vores solcellepaneler for at sikre biologisk opretholdelse og bedre levevilkår for bier og insekter. Når blomsterne visner i efteråret, får de lov at stå, så diverse småfugle har mulighed for at spise frøene over vinteren.

Vores Skov

Som en del af Popermos arbejde med biodiversitet blev Vores Skov etableret i 2023. En blandet skov på 8,1 hektar. Før beplantning var jorden opdyrket landbrugsjord, og nu er der anlagt en blandet skov med mere end 10 forskellige arter nåle- og løvtræer samt skovbryn. Alt sammen uden brug af pesticider og udført jf. HedeDanmarks og Miljøstyrelsens regelsæt.

Vores Skov er pålagt fredskovspligt, hvilket kort fortalt betyder, at for hvert fældet eller væltet træ skal man, når skoven er veletableret, plante et nyt. Derved holdes arealet vedvarende bevokset med træer.

Popermo har finansieret skovrejsningen, men jorden ejes af et ungt par, der bor på ejendommen – begge biologer. Jf. aftalen er de forpligtet til at opretholde skovens tilstand og drive skoven.

67dc195ff015d_67dc1958cbb9f_Mørk gul streg.pngEtablering af Folkeskove

Popermo giver hvert år medarbejderne en julegave, men i den forbindelse vil virksomheden også gerne støtte et godt formål. Dette lader sig gøre, da vores leverandør (DSC promotion) af julegaver har indgået et samarbejde med Growing Trees Network Foundation, der arbejder for sikring af grundvandsressourcer, klimasikring og CO2-reduktion via etablering af Folkeskove. For hver julegave doneres der således ét træ til danske folkeskove.
67dc195ff015d_67dc1958cbb9f_Mørk gul streg.png

Holdning til bæredygtige investeringer

I Popermo har vi gennem de seneste år arbejdet målrettet med at nedbringe emissionen på vores investeringer. Vi begyndte i 2021 at kortlægge emissionerne med hjælp fra ekstern konsulent, og suppleret af vores politik om bæredygtige investeringer skabte dette den bedste forudsætning for at arbejde målrettet med nedbringelsen af CO2-emissioner.  

2024 udmærker sig ved, at vi har øget vores investeringer, hvilket helt naturligt giver en højere CO2-emission, men som nævnt tidligere er intensiteten nu helt nede på 30,9. Det er et rigtig fint resultat og også et udtryk for en mere ansvarlig og bæredygtig måde at investere på.