Søgeresultater ()

Søgningen gav ingen resultater

Vi kunne desværre ikke finde det, du søger. Prøv at søge igen med et andet ord.

Ny hjemmeside!

Velkommen til det nye popermo.dk.
Nyt look, højere sikkerhed og samme kompetente medarbejdere!

8. juli 2026

Hyldest til vores madmor!

En glad madmor med et nyt køkken

Emner

I dag har vi indviet en ny tilbygning til vores køkken, og vi delte glæden med køkkenpersonalet over de nye faciliteter med lidt bobler og sødt.

I denne anledning vil vi benytte den oplagte mulighed, der er for at hylde vores madmor Lica.

Aktivitet i køkken ved indvielse af nyt køkken

Lica har forkælet os alle med hendes humør og positive tilgang til hverdagen og fantastiske mad i over 10 år!

Udover at lave virkelig lækker mad, formår hun at gøre det både sundt og alsidigt, med masser af smag og til tider også med masser af fløde. Hun elsker at forkæle os – også gerne med overraskelser.

Køkkenet er blevet udvidet med omkring 30 kvm som en naturlig følge af, at vi er blevet flere ansatte i Popermo. Og med flere munde at mætte er der også kommet flere folk i køkkenet. De første godt 6 år klarede Lica køkkenarbejdet alene, så fik hun hjælp af en deltidsansat, derefter to deltidsansatte, og nu fordeler tre friske unge piger timerne imellem sig, hvor de hjælper til i køkkenet.

Bobler og søde sager til indvielse af  køkken

Både Lica og de unge piger møder os altid med smil, og vi kvitterer altid med et ’Tak for mad’!

Lica - vi sætter utrolig stor pris på dig og på dit daglige arbejde. Du gør det fantastisk!
Tak for det.