Søgeresultater ()

Søgningen gav ingen resultater

Vi kunne desværre ikke finde det, du søger. Prøv at søge igen med et andet ord.

Ny hjemmeside!

Velkommen til det nye popermo.dk.
Nyt look, højere sikkerhed og samme kompetente medarbejdere!

Grafer i kontorhænder

Aftryk fra og krav til vores investeringer

I Popermo har vi gennem de seneste år arbejdet målrettet med at nedbringe CO2-aftrykket fra vores investeringer bl.a. ved at stille specifikke krav til vores porteføljeforvaltere.

Emner

Vi arbejder aktivt med vores investeringer

En stor del af Popermos CO2‑udledninger kommer fra vores investeringer. Investeringerne er en grundlæggende del af vores økonomi og derfor også en væsentlig del af vores CO2‑regnskab. Gennem de seneste år har vi arbejdet målrettet med at nedbringe CO2-emissionerne fra vores investeringer.

Specifikke krav og politikker som rettesnor

Vi begyndte i 2021 at kortlægge emissionerne fra vores investeringer med hjælp fra en ekstern konsulent. Og med udgangspunkt i dette analysearbejde kunne vi stille krav til vores porteføljeforvaltere med henblik på at nedbringe CO2‑udledningen fra vores aktier og virksomhedsobligationer.

Disse krav til vores investeringer er funderet i vores Politik for Bæredygtige investeringer, der fungerer som et godt værktøj, når vi skal arbejde målrettet med nedbringelsen af CO2‑emissioner fra vores investeringer.

Investeringerne kan aflæses i vores CO2-regnskab

I Popermos CO2‑regnskab er vores investeringer repræsenteret i scope 3.15. Scope 3.15 er gået fra 866,37 tCO2e i 2024 til 1.376,96 tCO2e i 2025, hvilket er en CO2e‑stigning på 59 %.

Der er flere faktorer, der spiller ind i denne udvikling. Vores investeringer (EVIC – virksomhedsværdi inkl. kontanter) steg med 32 % fra 2024 til 2025. Dette betød en øget værdi af vores investeringer, hvilket er utroligt positivt. Derudover steg intensiteten af vores investeringer med 20 %, hvilket desværre også trækker udledningerne fra vores investeringer op.

Det er særligt intensiteten af vores investeringer, vi hæfter os ved, når vi ser på CO2e‑reduktioner i investeringssammenhæng. Kort sagt betyder intensiteten tCO2e‑udledning pr. 1 mio. euro.

Intensiteten af vores investeringer 2025.png

I 2025 lå intensiteten af vores investeringer på 37 %. Dette indeholder stigningen på de førnævnte 20 %, men der ses stadig en reduktion på 41 % siden vores basisår i 2019, hvilket holder mål med vores målsætning om en reduktion på 40 % inden 2030 jf. Parisaftalen.

Vi kan konkludere, at vores Politik for Bæredygtige investeringer har en effekt, og vores aktier og obligationer holder niveau med tidligere, selvom vi i 2025 så en stigning i intensiteten på tværs af vores porteføljer.

Vores investeringer stod i 2025 for 52,4 % af vores samlede CO2‑udledninger, holdt op imod 42 % i 2024, men det føromtalte giver en god forklaring på stigningen.

Fremtidigt investeringsfokus

Analyserne af vores investeringer, der er udarbejdet af en ekstern samarbejdspartner, dækker over vores aktier og kreditobligationer. Disse står i 2025 for 42 % af vores investeringer, og det er dem, vi har med i vores CO2-regnskab. Endnu en gang ser vi en stigning i de investeringer, vi kan tage med i vores beregninger, hvilket er en rigtig god tendens, da den alt andet lige giver et mere retvisende billede af vores udledning.

I 2024 stod vores aktier og kreditobligationer for 34 % af Popermos samlede investeringer. I 2023 var tallet 26 %.

Det er ønsket, at vi fremadrettet medtager alle vores investeringer i CO2-beregningen, hvis muligt. Dette vil betyde, at vi skal kunne beregne CO2-aftrykket af bl.a. danske realkreditobligationer. Det er der for nuværende ikke en model for.

Måske er du også interesseret i

Grøftekant fra Vores Skov

Biodiversitet og biologisk opretholdelse

Popermo har igangsat flere initiativer, hvor vi giver en hjælpende hånd til biologisk opretholdelse og forbedret biodiversitet.

Læs mere
Solceller i rimfrost

Eget solcelleanlæg og grøn strøm

Et område i vores CO2-regnskab, hvor vi selv kan have stor indvirkning, er når det gælder vores strømkilder.
I Popermo er vi aktivt gået ind i en omlægning til grøn strøm.

Læs mere
Tre unge mennesker, der sidder sammen i aftensolen

Popermo støtter

Det er naturligt for os at støtte op om gode arrangementer og tiltag, der fremmer menneskers trivsel.
Derfor støtter vi udvalgte og, for Popermo, vigtige områder.

Læs mere