Søgeresultater ()

Søgningen gav ingen resultater

Vi kunne desværre ikke finde det, du søger. Prøv at søge igen med et andet ord.

En hvid elbil, der står til opladning

Vigtigt at vide om kinesiske elbiler

Emner

Hvad skal du være opmærksom på?

Kinesiske elbiler er attraktive at købe, fordi de er billigere og kan tilbyde flere funktioner end andre elbilmærker. Men overvejer du at købe en kinesisk elbil, kan der også følge lidt udfordringer med ift. service, reparation og lånebil. Det er vigtigt, at du er orienteret om dette, inden du vælger mærke af elbil.

Service og reparation

Du skal sikre dig, at der findes en forhandler eller værksted med uddannede mekanikere, der kan servicere og reparere den elbil, du ønsker at købe. Reparationsvejledninger til kinesiske elbiler er ofte ikke oversat til dansk, så det er vigtigt at vide, hvor du kan få hjælp af en mekaniker, der har erfaring med og viden om at reparere elbiler.

Reservedele

Får din kinesiske elbil en skade, kan det være meget svært eller tage meget lang tid at skaffe reservedele. Det betyder, at du kan komme til at stå i en situation, hvor du skal undvære din elbil i meget lang tid.

Lånebil i begrænset periode

Bruger du en lånebil, fordi din bil afventer reservedele til en reparation, kan det ske, at perioden med lånebil udløber. Hvis du fortsat har brug for en lånebil, skal du efterfølgende selv betale for lånebilen.