Søgeresultater ()

Søgningen gav ingen resultater

Vi kunne desværre ikke finde det, du søger. Prøv at søge igen med et andet ord.

Ny hjemmeside!

Velkommen til det nye popermo.dk.
Nyt look, højere sikkerhed og samme kompetente medarbejdere!

En landevej, der snor sig igennem en skov, set oppefra.

Grønt Kort

Når du kører i egen bil eller på egen motorcykel på vejene i bestemte lande udenfor EU/EØS, skal du medbringe det Grønne Kort. Kortet er dokumentation for, at du har ansvarsforsikring på dit køretøj, og at et trafikoffer altså er sikret udbetaling af en evt. erstatning.

Emner

Hvorfor skal man have et Grønt Kort?

Det Grønne Kort er dit bevis for, at din bil eller motorcykel har en ansvarsforsikring, og at ansvarsforsikringen betaler erstatning til eventuelle trafikofre.

I alle EU/EØS-lande er din nummerplade i sig selv bevis for, at dit køretøj er ansvarsforsikret. Det vil sige, at du kan køre frit rundt i eller på eget køretøj i hele EU/EØS.

DFIM - Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring - modtager oplysninger om det Grønne Kort og dets gyldighed på EU-niveau.

Hvor skal man kunne vise et Grønt Kort?

Det er ikke alle steder, at myndighederne anerkender din nummerplade som bevis for, at dit køretøj er ansvarsforsikret. Du skal derfor medbringe det Grønne Kort, hvis du kører i eller på eget køretøj i lande udenfor EU/EØS samt i Andorra, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Storbritannien.

I nogle lande er Grønt Kort ordningen suspenderet. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret med nyeste viden om Grønt Kort ordningen, inden du kører afsted. Du kan se den nyeste information om Grønt Kort her.

En tresporet motorvej i morgensol, set oppefra

Hvordan får jeg et Grønt Kort?

Skal du køre i eller på eget køretøj i et land, hvor du har brug for det Grønne Kort, kan du via Min Side hurtigt og nemt hente og printe det Grønne Kort. Under dine Forsikringer klikker du på din relevante forsikring, f.eks. din Bilforsikring. I bunden af forsikringen kan du se linket til det Grønne Kort.

Tidligere printede man det Grønne Kort på grønt papir, men i dag må du gerne printe det Grønne Kort på hvidt papir. Du kan også vælge at få det Grønne Kort på mail.

Hvis der sker et færdselsuheld i udlandet…

Er du part i et færdselsuheld i et land, hvor det Grønne Kort skal medbringes, er det vigtigt, at du sikrer dig en kopi af modpartens Grønne Kort.

Ved færdselsuheld i udlandet er det også en god ide, at du sammen med modparten straks får udfyldt den fælleseuropæiske skadeanmeldelse.
Du kan se og printe en dansk version af den fælleseuropæiske skadeanmeldelse her.
Du kan se en engelsk version her.

Måske er du også interesseret i

En rød advarselstrekant, der står på en asfaltvej

Popermo Vejhjælp

Vil din bil ikke starte? Bliver et dæk fladt, mens du er ude at køre? Eller kører du i grøften pga. glatte veje og holder fast der?
Der er mange situationer, hvor Popermo Vejhjælp kan komme dig til undsætning.

Læs mere
En mand i refleksvest, der stiger ud af en redningslastbil

Redning i udlandet med Rødt Kort

En kør-selv ferie sydpå er et yndet feriemål – og problemer med din bil eller motorcykel undervejs giver skår i glæden.
Med en kaskoforsikring på dit køretøj er du sikret assistance via Rødt Kort ordningen af SOS International.

Læs mere