8. juli 2026
Sæbeboblerne er kommet ud at flyve!
Endelig landede vores sæbebobler der, hvor de var tiltænkt – hos sygdomsramte børn i Danmark.
Emner
Grundet sæsonen var Legeheltene så smarte at tage sæbeboblerne med på dette års Heltecamps, hvor de kan skabe glæde og aktivitet.
Heltecamps er for syge børn og deres familier, der er tilknyttet hospitalerne, men hvor de i sommerperioden får en pause fra sygehusene. På disse Heltecamps er det både Legehelte og Kreahelte, der også er campledere, så legelysten og kompetencerne er blot flyttet fra de smalle sygehusgange til det grønne græs under åben himmel.
Legeheltene har udviklet vores sæbebobler og legene dertil, så det kan hjælpe børnene med at finde glæde i en alvorlig hverdag, hvor sygdom fylder alt for meget. Legeheltene skaber leg, bevægelse og godt humør hos indlagte børn på de danske sygehuse, og her kan sæbeboblerne være et godt supplement til en alsidig leg.
Vi er glade for, at vi som Superheltesponsor kan støtte Legeheltene, idet deres aktiviteter har et yderst prisværdigt formål. Er du nysgerrig på at vide mere om Legeheltene eller evt. blive sponsor, kan du læse mere her: Legeheltene