Hvis din planlagte hjemrejse bliver forsinket eller aflyst som følge af situationen i Mellemøsten, vil Popermo, via vores samarbejdspartner Falck Global Assistance, bistå med råd og vejledning, samt dækning i det omfang forsikringsvilkårene og vores skadepolitik giver mulighed herfor.
De ekstraordinære tiltag og dækninger er gældende, indtil hjemrejse igen er mulig, og det gælder kun for medlemmer/forsikrede, der allerede befinder sig i regionen.
Hvis der er tale om en pakkerejse, skal du kontakte rejsebureauet.
Falck Global Assistance er under stort pres grundet mange opkald, hvilket lige nu giver lange ventetider på deres telefon. Ring til Popermo Hjælp på +45 78 79 14 48 og vælg viderestilling til Popermo Rejsehjælp.
Eller send en mail til popermo.fga@falck.com
Popermo's historie er fortællingen om initiativrige politiansatte, som i 1963 fik en idé.
De ville lave deres eget forsikringsselskab, så de kunne købe billig kaskoforsikring til deres bil, for politiansatte var jo gode bilister og havde få skader.
Ideen blev ført ud i livet, og 'Popermo – vores forsikring' blev en realitet. Og efter mere end 60 år i branchen sælger vi alle private forsikringer til politiansatte og andre udvalgte medlemsgrupper.
Det gør os stolte, at Popermo Forsikring stadig er 'Vores forsikring'.
Vil du læse en skøn beretning fra et af vores allerførste medlemmer, kan du klikke her.