Hvis din planlagte hjemrejse bliver forsinket eller aflyst som følge af situationen i Mellemøsten, vil Popermo, via vores samarbejdspartner Falck Global Assistance, bistå med råd og vejledning, samt dækning i det omfang forsikringsvilkårene og vores skadepolitik giver mulighed herfor.
De ekstraordinære tiltag og dækninger er gældende, indtil hjemrejse igen er mulig, og det gælder kun for medlemmer/forsikrede, der allerede befinder sig i regionen.
Hvis der er tale om en pakkerejse, skal du kontakte rejsebureauet.
Falck Global Assistance er under stort pres grundet mange opkald, hvilket lige nu giver lange ventetider på deres telefon. Ring til Popermo Hjælp på +45 78 79 14 48 og vælg viderestilling til Popermo Rejsehjælp.
Eller send en mail til popermo.fga@falck.com
Vi har valgt at støtte Legeheltene med Popermo Sponsoratet over de næste 2 år.
Legeheltene arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse for indlagte og udsatte børn på alle landets hospitaler samt på nogle børnehjem og indkvartering for flygtninge.
Gennem leg og bevægelse oplever børnene et frirum i deres hverdag, hvor de kan have det sjovt og indgå i fællesskaber.
Vi har valgt, at Legeheltene skal modtage Popermo Sponsoratet, da deres indsats gør en reel forskel for indlagte og udsatte børn. Men effekten breder sig også til børnenes forældre og søskende, der også oplever stor glæde ved Legeheltenes nærvær – og ikke mindst ved den opblomstring, de kan se, hos deres indlagte eller udsatte barn, bror eller søster.
Det er for os også væsentligt, at Legeheltenes aktiviteter bygger på kerneværdierne ordentlighed, faglighed og fællesskab, hvilket vi fuldt ud kan identificere os med.
Alle Legeheltene har en sundhedsfaglig baggrund, der sikrer, at børnene mødes af voksne med faglige kompetencer og forståelse for deres situation.
Popermo Sponsoratet går specifikt til udvikling og produktion af sæbebobler med tilhørende legehæfte. Materialet skabes til at styrke børnenes motoriske og kognitive færdigheder og samtidig invitere til leg og fællesskab.
Vi er stolte af at støtte et initiativ, der gør en reel forskel for børn, som har brug for et pusterum i svære tider. Du kan følge med i vores samarbejde med Legeheltene, når vi løbende bringer historier her på siden og på de sociale medier.