Hvis din planlagte hjemrejse bliver forsinket eller aflyst som følge af situationen i Mellemøsten, vil Popermo, via vores samarbejdspartner Falck Global Assistance, bistå med råd og vejledning, samt dækning i det omfang forsikringsvilkårene og vores skadepolitik giver mulighed herfor.
De ekstraordinære tiltag og dækninger er gældende, indtil hjemrejse igen er mulig, og det gælder kun for medlemmer/forsikrede, der allerede befinder sig i regionen.
Hvis der er tale om en pakkerejse, skal du kontakte rejsebureauet.
Falck Global Assistance er under stort pres grundet mange opkald, hvilket lige nu giver lange ventetider på deres telefon. Ring til Popermo Hjælp på +45 78 79 14 48 og vælg viderestilling til Popermo Rejsehjælp.
Eller send en mail til popermo.fga@falck.com
Som medlem hos os har du nu mulighed for at få et gratis Familietjek.
Under samtale med en medarbejder, som er ansat hos vores samarbejdspartner, kan du få overblik over, hvad du skal være opmærksom på ved sygdom, skilsmisse og dødsfald i din familie.
Samtalen er gratis, når du er medlem i Popermo, og den kan foregå over telefonen eller som et videomøde. Det er op til dig, hvad du er mest tryg ved.
Hvis du efter samtalen ønsker at oprette et juridisk dokument, f.eks. en fremtidsfuldmagt eller et testamente, får du et gavekort på 1.000 kr., der modregnes i dit køb hos vores samarbejdspartner.
Arbejdet med dokumenter og opfølgningssamtalen varetages af en af vores samarbejdspartners jurister.
Ønsker du et gratis Familietjek, kan du bestille det på Min Side, se under Medlemsfordele.