Årsrejseforsikringen

Falck Global Assistance behandler ekstraordinært mange skader på Årsrejseforsikringen. Der må derfor forventes øget ventetid på telefonen. Sagsbehandlingstiden er i øjeblikket op til 4 uger.

Ofte stillede spørgsmål om COVID19-Corona og rejseforsikringen

2. juni 2020

Vi anbefaler, at du holder øje med Udenrigsministeriets rejsevejledninger på www.um.dk .

 

Vi har samlet nogle af de mest stillede spørgsmål i forhold til rejser/ferier og COVID19-Corona.


1. Er jeg dækket, hvis jeg alligevel vælger at rejse til udlandet?

Hvis du trodser Udenrigsministeriets anbefalinger og vælger at rejse til udlandet, dækker din årsrejse forsikring ikke.
Den 15. juni 2020 ændres Udenrigsministeriets rejsevejledning til at omfatte rejser til Tyskland, Norge og Island og din årsrejseforsikring vil således dække i de lande. 

Udenrigsministeriet opfordrer samtidig til, at man kun rejser til områder, som ikke er tætbefolkede.
Det betyder reelt at man ikke skal rejse til byområder med mere end 750.000 indbyggere.
Gælder dog ikke gennemrejse i transit.

2. Kan jeg bestille min sommerferie nu?

Du skal være opmærksom på, at hvis du bestiller din sommerferie til udlandet nu, og du senere ikke kan rejse, fordi rejser til destinationen frarådes, vil du ikke være dækket på din afbestillingsforsikring. Dette skyldes, at årsagen til afbestilling allerede var til stede, da du bestilte rejsen.

3. Skal jeg indbetale restbeløb til min ferie?

Pakkerejser (Se definition her)

Du skal indbetale restbeløbet. Hvis Udenrigsministeriet stadig fraråder rejser på dit afrejsetidspunkt, skal dit rejsebureau refundere dig.

 

Øvrige rejser

Kontakt os 3 døgn før, du skal betale restbeløbet, så vil vi vurdere dine muligheder ud fra den aktuelle situation.

4. Jeg overvejer at afbestille min rejse – Hvordan gør jeg?

Pakkerejser (Se definition her)

Du skal kontakte dit rejsebureau for at få rejsen refunderet eller erstattet.

Afbestillinger af rejse på grund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger kan først ske umiddelbart før afrejse. Du er derfor nødt til at vente indtil kort tid før din ellers planlagte afrejse.

Den danske regering har vedtaget en hjælpepakke, hvor rejsebureauerne får en økonomisk hjælp, så de kan refundere pakkerejserne uden at gå konkurs. Det er Rejsegarantifonden, der administrerer hjælpepakken over for rejsebureauerne. Du skal derfor ikke anmelde dit krav til Rejsegarantifonden, da dit rejsebureau gør dette.

Rejsegarantifondens dækning går forud for din afbestillingsforsikring ved Popermo Forsikring. Du behøver derfor først kontakte os i det tilfælde, at du ikke kan få din pakkerejse refunderet af rejsebureauet.

 

Øvrige rejser

Hvis din rejse er planlagt med afrejse inden den 31.8.2020 til et land hvor Udenrigsministeriets fraråder rejser til – kan du afbestille rejsen, og udfylde en skadeanmeldelse til os via vores hjemmeside.

 

Inden du anmelder til os, skal du

  • Kontakte dit rejsebureau, flyselskab, bookingportal, hotel for refusion eller ombooking
  • Får du helt eller delvis afslag på refusion og ombooking, skal du bede om at få det på skrift
  • Sende skriftlig anmeldelse til Popermo Forsikring, vedlagt kopi af afvisningen på refusion/ombooking samt kopi af den oprindelige ordrebekræftelse

Betingelser for dækning

Du skal have en gyldig årsrejseforsikring ved Popermo.

Rejsen skal være købt, inden Udenrigsministeriet frarådede rejse til det aktuelle område, og rejsevejledningen skal være uændret 3 døgn før afrejse (8 døgn før sommerferie).

5. Mit fly er aflyst, og jeg kan ikke komme i kontakt med flyselskab eller bookingportal

Vi ved, at mange har vanskeligheder med at komme i kontakt med flyselskab/bookingportal eller med lange svartider, hvilket vi godt kan forstå, er frustrerende.

Men refusion af flybillet skal desværre ske mellem kunde og flyselskab/bookingportal.

6. Kan jeg afbestille ferierejser i Danmark?

Hvis der er tale om en ferierejse af minimum 3 overnatninger i Danmark, dækker din afbestillingsforsikring ved Popermo Forsikring, hvis du bliver syg med COVID19-Corona.

Der er ikke dækning for afbestilling pga. Corona-situationen generelt, da der ikke er nationalt rejseforbud.

7. Hvordan er jeg stillet, hvis mit rejsebureau/flyselskab går konkurs?

Pakkerejser (Se definition her)

Hvis dit rejsebureau er registreret ved Rejsegarantifonden, vil du være dækket ved konkurs.

Læs mere på www.Rejsegarantifonden.dk.

Øvrige rejser

Hvis dit flyselskab går konkurs, er du dækket ved Rejsegarantifonden, hvis du har købt en flybillet med ud- og hjemreje til en dansk lufthavn.

Læs mere på www.Rejsegarantifonden.dk.

Spørgsmål

Har du ikke fået svar på dit spørgsmål ovenfor, er du velkommen til at kontakte os på telefon 6612 9448.

 

 

Popermo Hjælp
+ 45 78 79 14 48

Popermo Vejhjælp

Popermo Rejsehjælp

Popermo Skadehjælp til dit hus og indbo

Popermo Hjælp ved glasskade på din bil

Popermo Hjælp ved misbrug af ID

 

Du kan læse mere her om Popermo Hjælp.

Følg os på Facebook & LinkedIn
Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside, accepterer du, at der gemmes cookies på din computer.
Hvad er cookies, og hvad bruger vi dem til? - Læs mere på denne side Luk og vis ikke igen