Mød et af Popermos første medlemmer
Pensioneret kriminalkommissær
Jeg har været medlem i Popermo og indskyder af garantikapital helt fra selskabets spæde start i 1963.
For mig har det været en glæde at følge den rivende udvikling som Popermo har skabt.
Det var især banebrydende da Popermo i 1981 også begyndte at tegne bygningsforsikring, det var en forsikringsmæssigt kraftig udvidelse og en stor landvinding.
Selskabet har konstant udviklet sig til at dække medlemmernes almindelige behov på alle områder for private forsikringer, udviklingen er sket i takt med den økonomiske udvikling hvilket det seneste tiltag med tegning af Årsrejseforsikring vidner om.
Gennem årene er der yderligere optaget medlemmer fra andre statsstyrelser, disse medlemmer har nærmest stået i kø for at blive medlem i vores forsikringsselskab.
Forsikringstagernes ansvarlighed parret med dygtige ansattes indsats og viden har sikret selskabets udvikling og bekræftet bæredygtigheden i den ide som pionererne skabte.
Det har stor betydning at Popermo er medlemmernes eget selskab. Følelsen af medejerskab træder frem når jeg, som det ofte sker, bliver ringet op af andre forsikringsselskaber i forbindelse med salgsfremstød. Det er med en stille glæde at salgsfremstødet får en hurtig og pludselig ende når den pågældende sælger får oplyst hvor jeg har forsikret.
Reaktionen er en hel åbenbar bekræftelse på at vores selskab, Popermo, har vist sin berettigelse og konkurrencedygtigt formår at fastholde ideen med selskabet.
Knud Eskelund